• kr. 89,00

    Tesoro Bianco har en smuk, strågul farve og en blomsterrig bouquet. Den byder på en dejlig frisk og sprød stil med et fint strejf af eksotiske frugter som fersken, abrikos og citron. En meget behagelig og harmonisk eftersmag. Frisk og charmerende hvidvin.

  • kr. 199,00

    Semele har en meget umiddelbar og ungdommelig duft med sprøde toner af kirsebær og marcipan. I smagen er vinen en smule mørkere i stilen med toner af lakrids, violer og brombær, samt en meget flot, velintegreret trækarkater. Eftersmagen er delikat og frisk, med lidt hvidt peber og en dejlig afrundet og frugtrig stil. En meget vellavet og harmonisk vin, som man hurtigt kommer til at holde af.

    Den egner sig fint til lettere kødretter med fx fjerkræ, svine- eller kalvekød, men også til kraftigere retter i sauce.

    6% Merlot 0g 94% Tempranillo

  • kr. 195,00

    Solaris Utopia2021

    Meget duft i næsen, citrus og blomster. Smagen er meget fyldig, blomster, smør, fersken, grønne æbler. En meget tør og velsmagende hvidvin. Klart værd at drikke til fisk og lette kødretter.

    Druer: 100% Solaris

    Vinifikation:

  • kr. 225,00

    Utopia 2016

    Druer: 100% Rondo

    Vinifikation: 15 måneder på franske og amerikanske barriques

    Intens og rund smag af mørke bær, tobak og kandis

  • kr. 199,00

    Satin Nectar Demi Sec har en flot, lysgylden farve og en fin, vedvarende mousse. Duften afslører nuancer af grønne æbler og pærer først, som hurtigt får selskab af mere eksotiske toner af abrikos, passionsfrugt og fede aromaer af akacieblomster. På trods af restsødmen, byder smagen også på en god friskhed og sprødhed samt en struktur og syre, som giver god harmoni i vinen. Den slutter med komplekse nuancer af nødder, wienerbrød og en flot mineralitet. Brug den som velkomstdrink, til kolde buffeter, receptioner m.m., eller som et festligt indslag til hvid- elle blåskimmelost samt til desserter med frugt.

  • kr. 399,00

    Châteauneuf-du-Pape er lavet på økologiskdyrkede druer (Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault) fra forskellige parceller på slottet, som høstes manuelt ved optimal modning. Man gennemfører en grundig selektering både ved plukningen og ved ankomsten til kælderen. Nogle af vinstokkene er over 80 år gamle, men til netop denne vine vælger man druer fra nogle af de yngre vinstokke, for at prioritere frugten og finessen i vinen. Gæringen foregår separat for hver druesort og hver parcel, på åbne gæringskar. Derefter bliver vinen modnet i 10-12 måneder på fad. Sammenstikningen af de forskellige vine foregår umiddelbar før aftapningen.

    Flot, blank, intens, rubinrød farve. I duften er vinen mere på den delikate end den kraftige side, med nuancer af sorte bær og sarte toner af hvid peber. Smagen er klassisk Châteauneuf med frugtrige toner af mørk kirsebær, blommer og engelsk lakrids og milde krydderier til sidst. Den slutter med god velour og finesse samtidigt. Vinen vil f.eks. matche grillretter med vildt, okse, lam eller svinekød men også middelhavs-inspirerede risottoer og pastaretter. Serveres ved 16-18°C.

  • kr. 549,00

    “Collection 243” er sammensat af 42% Chardonnay, 40% Pinot Noir og 18% Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter – Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 243” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.

  • kr. 169,00kr. 850,00

    Spätburgunder eller Pinot Noir. Kold stil med masser af mineralitet og de klassiske Bourgogne toner. Passer godt til fisk, salater og kylling.

  • kr. 395,00

    Skøn, fyldig Pinot fra Sonoma. Kold klima stil med stort tuch af Bourgogne.

  • kr. 245,00

    Meget lækker og fyldig Chablis, lavet på gamle vinstokke (Vieilles Vignes).

  • Meget skøn og fyldig sauvignon Blanc. Fuld af frugt, smør og blomster.

  • Original price was: kr. 535,00.Current price is: kr. 425,00.

    I Sito Moresco 2019 finder man vinens klassiske nuancer af kirsebær og blommer, men også lækre toner af violer og skovbær. Efter lidt iltning udvikler vinen kompleks toner af krydderier (bl.a. safran) og en mere maskulin karakter. Også i smagen er vinen først smigrende og umiddelbar, men den udvikler sig mod det mørke og det komplekse med iltningen. Sito Moresco er en saftig og kraftfuld vin med en dejlig harmoni mellem frugtsødme og tørhed, som gør den meget charmerende. Vinen er meget anvendelig til stort set alle kødretter: lam, kalv og oksekød, men på grund af sin krydrede karakter er den ideel til vildt. Den har absolut krav på et stort glas.

  • kr. 499,00

    Gaja har købt en vingår på Sicilien og producere foreløbig en hvid og en rød.

    Denne meget grønne, sprøde og tørre hvidvin er lavet på 100% Carricante

  • kr. 185,00

    Meget frisk og blomstret Sauvignon Blanc. Single Wineyard.

    Det er naturvin, produceret med omhu og tilsat en meget lille mængde sulfitter til at stoppe gæringen. Hvilket resulterer i en meget fin mineralsk, blød og vinøs naturvin.

    Denne skønne tekst er skrevet af Bjørn Rasmussen og beskriver vinen på bedste vis:

    “Hold kæft, hvor jeg elsker smør.” Den her sauvignon blanc er din sommers største redning. Skulle den danske blive våd og kold, så er her genvejen til sydens sol, varme og smage. Holder vejret har du her vinen, der får saltvandshåret til at rejse sig. Vinen, der giver fisken, skaldyrene og den klassiske sauce medspil i en sådan grad, at mundvigene sidder helt op under øjnene. Der er riiigeligt med smør. Tropiske frugter som ananas bringer også glæde i munden. Jorden, hvor Zavec dyrker sine vine, er ganske mineralsk. Den mineralitet er med til, at det ikke stikker helt af. Det er balanceret fedme. Det er på alle måder konkurrencedygtigt med de mere klassiske sauvignon blanc-vine. Det mest overraskende er, at den er fremstillet så naturligt. Igen er det kun sulfitter tilsat i lukningen. Det er fandeme godt håndværk.

     

  • kr. 195,00

    Fyldig Pinot Noir, med bløde taniner og masser af klassisk Pinot Noir smag.

    Det er naturvin, produceret med omhu og tilsat en meget lille mængde sulfitter til at stoppe gæringen. Hvilket resulterer i en meget fin mineralsk, blød og vinøs naturvin.

     

    Denne skønne tekst er skrevet af Bjørn Rasmussen og beskriver vinen på bedste vis:

    Stilfuld. Klassisk. Men samtidig fuld af ungdommens sind og gåpåmod. Zavec er navnet. Husk det. Du glemmer ikke Pogacar, vel!? Det her endnu en stjerne fra Sloveniens skattekammer, som kommer til at vælte dig bagover. Pinot Noir. Næsten 100% natur (der bliver lukket med sulfitter, så Onkel Jens kan sagtens være med. Dyb farve i glasset. Næsen rammes af det vilde. Lad dig ikke afskrække, fordi Zavec kan tæmme bæstet. Der er tanniner, men dit tandkød vil stadig elske dig. Syren er forholdsvis afdæmpet og runder blødt af. Du har laaaaang eftersmag. Så frygt ej om der skal umami-bomber på grillen. Eller en flot bøf. Brombær, hindbær, kirsebær. De røde bær er dominerende. Det er klassisk, men du får alligevel et par svirp med ungdommens kådhed, når du mellem frugtbutikken pludselig får en snert af mineralitet. Det her, mine damer og herrer, er rødvinens prikkede bjergtrøje.

  • kr. 169,00

    Det er orangevin, produceret med omhu og tilsat en meget lille mængde sulfitter til at stoppe gæringen. Hvilket resulterer i en meget fin mineralsk, blød og vinøs naturvin.

     

    Denne skønne tekst er skrevet af Bjørn Rasmussen og beskriver vinen på bedste vis:

    Take me to funky town… Er du klar til en omgang vild natur? Det er orange. Det er lækkert. Gør dig selv en tjeneste. Giv den en times tid til at suge luft ind. Du vil opleve et helt andet glas i så fald. Nå, men det her er som sagt ganske funky. Igen er det Zavec, der tryller. Lost & Found er ret passende i forhold til iltning. For dig, der fornægter naturvin, vil starten på det her være så langt væk hjemme fra dit safe space muligt. Men giv den en times tid. Drik den kølet. Stille og roligt vil du begynde at finde hjem. Er det stor Bourgogne? Nej. Kan det hamle op med Jura? Bestemt. Zavec har jo været sød ved dig. Der lukkes med sulfitter, så det ikke stikker helt af… Næsen har det forædlede i sig. Lidt råd om du vil. Men smagen er en sommerdag på de slovenske skrænter værdig. Mineralitet, bestemt. Let bitterhed som at bidet i en grapeskal. Masser af saftighed og spændstighed. Appelsin, kiwi, grape og den berygtede slik på en våd klippevæg i form af det mineralske. Flip ud i haven med den du elsker ❤️🟠