Gå til produktoplysninger
1 af 1

Østjysk Vinforsyning

2019 Domaine Huguenot Fixin Blanc

2019 Domaine Huguenot Fixin Blanc

Normalpris 545,00 DKK
Normalpris Tilbudspris 545,00 DKK
Tilbud Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Fixin Blanc fra Huguenot er lavet på 100% Chardonnay-druer fra økologiskdyrkede parceller i bl.a. ”lieux-dits”-vinmarkerne ”Les Champ des Charmes”, ”En Crèchelin”, ”Champs de Vosger” og ”Pommier Rougeot”. Vinstokkene er mellem 5 og 15 år gamle og vokser på en varierende undergrund af sand, småsten og ler samt en smule kalk, ved foden af en skråning, som vender mod øst og sydøst. Beliggenheden af de forskellige parceller i både den nordlige og den sydlige del af kommunen giver en god stilsammensætning, med såvel aromatiske og frugtige vine, som vine i den mere strukturerede og mineralske stil.

Håndplukningen og transporten af druerne foregår i små kasser, med en yderligere selektering på et sorteringsbord ved ankomsten til kælderen. Efter en klassisk afstikning og en skånsom presning gennemgår mosten fra de forskellige parceller en gæring på tank med druernes egne gærceller. Vinene bliver til sidst modnet i 12 måneder i franske træfade af 500 l. og efter sammenstikningen af vinene fra de forskellige parceller yderligere i 2 måneder på tank.

Vinen har en blank, lysgylden farve og en meget aromatisk og indtagende duft, med nuancer af akacieblomst, citrusfrugter og en smule vanilje. Smagen har Chardonnays klassiske, cremede struktur, med toner af hvide ferskner, abrikoser og grape samt en sprød, mineralsk eftersmag. Vinen slutter som den startede i duften, nemlig med lækre og appetitvækkende citrusnuancer samt mere eksotiske toner af vanilje. Server vinen til grønsagsretter, fiske- og skaldyrsretter samt til lyst kød med cremede, lyse saucer. Serveringstemperatur: 8-10°C

Alc. 13,40%

Lagring: 12 mdr. på egefade af 500 l.

Se komplette oplysninger